Ring til mig på 42 36 14 42

Abstinensskema

OBS: Formålet med skemaet er ikke at gå og tjekke og mærke efter, om man nu har symptomerne eller ej og i hvilken grad, da den slags indre-fokus netop er, hvad vi i psykoterapien forsøger at mindske. En generel pointe i psykoterapien er, at vi tilsigter dette skifte fra indre- til ydre-fokus, hvorfor man ikke samtidig konstant bør ”tjekke ind” efter symptomer. Den bedste og hurtigste vej gennem abstinenserne er at lære at lade dem være i baggrunden samtidig med at man fortsætter dagens aktiviteter, engagerer sig i verden og holder sig aktiv og social – i det omfang, det nu kan lade sig gøre, hvilket som regel er mere, end man umiddelbart tror. Øvelsen er, at man kun beskæftiger sig aktivt med symptomerne den ene gang på dagen, man noterer dem (hvis man overhovedet finder det hjælpsomt at gøre det); resten af tiden handler det om at lade dem være, hvilket netop er hele udfordringen, fordi de hiver og trækker i opmærksomheden.