Ring til mig på 42 36 14 42

Forskning

Jeg skriver Ph.d. om udtrapning af psykofarmaka, som forventes færdig januar 2021. Mit formål med min forskning er at finde ud af, hvordan man bedst og sikrest hjælper mennesker ud af psykofarmaka med alt hvad det kan indebære af abstinenser, angst, navigering i følelseslivet, manglende tiltro til egne evner og krisen ved følelsen af spildt liv pga. den biologiske psykiatri. Formålet er også at udlede de optimale dosisreduktioner og den optimale hastighed for udtrapning af de forskellige præparater ift. at minimere eller helt undgå abstinenser.

Jeg mener, man bør støtte og efterkomme patienter i ønsket om udtrapning, og ikke modarbejde det, da det er udtryk for en enorm psykisk styrke, vilje og drivkraft, at man ønsker at klare sig uden støttepiller. Men udtrapning kan være så svært, at mange giver op undervejs og derfor må tilbage på den medicin, de ikke bryder sig om at tage, og derfor har vi brug for at forske konkret i, hvordan man trapper ud.

Afhandlingen vil blive lagt op her på siden og gjort frit tilgængelig for alle.

OBS: Hjælp til udtrapning af psykofarmaka i praksis er ikke en del af mit forskningsarbejde på Nordisk Cochrane Center på Rigshospitalet, men hører til i min private praksis. Forskning og privat praksis er totalt adskilt.

Alle mine forskningsprojekter er stadig igangværende. Resultaterne og forskningsartiklerne bliver lagt op her på siden, så snart de bliver publiceret. Du kan holde dig opdateret ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev ved at sende en e-mail til nyhedsbrev@psykologanders.dk. Se også kalenderen for kommende arrangementer om udtrapning af psykofarmaka og om den kritiske stemme i psykiatrien generelt, eller kontakt mig hvis du ønsker at booke mig til at holde foredrag om emnerne.

Min forskning foregår bl.a. ved:

  • At samle, analysere og vurdere alt forskning og alle officielle retningslinjer om udtrapning af psykofarmaka, der er lavet.
  • At udregne størrelsen på de optimale dosisreduktioner ift. minimering af abstinenser ved udtrapning af de forskellige præparater af depressionspiller (systematisk review af forholdet mellem dosis og receptormætning ved depressionspiller).
  • At anskue og diskutere de psykologiske, følelsesmæssige og kognitive effekter af psykofarmaka ud fra et emotionsregulerings- og alment psykologisk perspektiv. Målet er at få installeret et andet sprog at tale psykofarmaka på, nu hvor diverse myter om kausalbehandling, biologisk psykiatri og kemiske ubalancer forlades.
  • At undersøge retssikkerheden ved tvangsmedicinering i psykiatrien. Vi gennemgår journalerne for en kohorte af 30 patienter, som har fået deres klage behandlet i både det psykiatriske patientklagenævn og det psykiatriske ankenævn for at se, om proceduren i praksis overholder den retssikkerhed, der skal være.

Alle følelser og tanker kommer og går, men varigheden (og dermed lidelsen, når de er negative og ubehagelige) afhænger fuldstændigt af, hvordan vi håndterer dem.

Ultimativt risikerer strategier som undgåelse, undertrykkelse af følelserne, overtænkning, grublerier, bekymring, distraktion, psykofarmaka (medicin), alkohol, isolation og selvkritik at give bagslag og resultere i reelle depressive episoder, angstanfald eller psykoser. Men i krisetider kan kortsigtede løsninger være alt, vi har. Således kan livet køres af sporet og væk fra vores egentlige værdier og mål, når omdrejningspunktet bliver undgåelse af ubehag. Samtidig bliver det svært at bruge følelseslivet som det indre kompas, det faktisk er; en budbringer af vigtig information om tilværelsen, som derved ikke høres og efterleves, og derfor bliver ved med at bringe os i ubehag.

Men selvfølgelig føles det attraktivt og befriende at undgå, distrahere og tage bedøvende lægemidler for det sind, der hjemsøges af angst, traumer, tankekaos og andet følelsesmæssigt ubehag, og når denne tilstand opleves som ukontrollerbar.

Derfor handler psykoterapi netop om at genvinde egenkontrollen og styringen, og om at komme til bunds i de primære følelser, hvorved behovet for de uhensigtsmæssige og kortsigtede strategier mindskes og livets uundgåelige smerte ikke længere får lov at udvikle sig til psykisk lidelse.

Psykisk lidelse karakteriseres ofte ved, at ubehaget bliver ved og ved alt imens livsudfoldelsen og fleksibiliteten indskrænkes og ens faktiske værdier og mål sættes på pause, fordi man ”liiige skal have det godt først, og så tilbage til livet!”. Denne rækkefølge føles umiddelbart intuitiv og tiltrækkende, men virker sjældent. Tværtimod kan den forstærke ulykkeligheden og skabe illusionen om, at det aldrig kan blive bedre – nu hvor man prøver så ihærdigt på at få det bedre, men uden det virker. I sådan en situation bliver livet til et problem, der skal løses, snarere end et liv, der skal leves, hvorved det kan være en idé at få skuden vendt.

Men da overskuddet og overblikket til at se vejen ud kan være begravet i tankemylder og ubehagelige følelser, kan psykologhjælp blive nødvendigt for at få livet tilbage på sporet – eller for at afværge at det kører af sporet i første omgang. Dette indebærer gerne en ændring af førnævnte strategier i retning af det, der styrker oplevelsen af kontrol over tankerne og følelserne snarere end at mindske den, hvorved følelseslivet bliver ens guide og ven i stedet for noget, man er slave af.