Ring til mig på 42 36 14 42

Psykoterapi

Fra januar 2021 har jeg igen åben for klienttilgang. Samtaler kan foregå i København, Aarhus eller som online videokonsultation.

Arbejdsmetoder – min terapeutiske tilgang

Psykologien er nået langt i udviklingen af effektive behandlingsmetoder, som fører til vedvarende bedring – også næste gang livets kriser og nedture rammer. Psykisk lidelse karakteriseres hovedsageligt ved, at man ikke oplever styring over tankerne og følelseslivet. Tværtimod oplever man sig overvældet og styret af tankemylderets evindelige skrækscenarier om fremtiden, grublerier om fortiden, angst, søvnløshed, negativitet, tunnelsyn, selvkritik og vedvarende følelsesmæssige ubehag. Når dette står på, kan det afholde os fra at mærke alle de gode ting i vores liv, der også er, men som simpelthen ikke får lov at fylde, når der er angst, usikkerhed, uforudsigelighed eller lavt selvværd på spil. Denne styring af livet har jeg som klinisk psykolog specialiseret mig i at hjælpe dig med at genfinde gennem terapiformerne Metakognitiv terapi, Acceptance and Commitment Therapy (ACT), Emotionsreguleringsterapi og Mindfulness-Baseret Kognitiv Terapi (MBCT), som alle indeholder effektive metoder til netop dette formål. Dertil metoder fra Åben dialog ved svær psykisk lidelse. Især metakognitiv terapi har slået fast, at tankemylder/overtænkning er en af hovedårsagerne til psykisk lidelse, og at lidelsen generelt fortager sig, når vi opdager og styrker tiltroen til, at vi faktisk har kontrol over tankeaktiviteten.

Jeg behandler primært depression, angst, stress, psykoser, mani, skizofreni og borderline. De forskellige diagnoser har mere til fælles end hvad der adskiller dem, også hvad angår behandling, og ingen diagnose er pr. definition uegnet til psykoterapeutisk behandling.

Under de forskellige diagnosenavne handler symptomerne som regel om et eller flere af følgende emner:

– Tankemylder (bekymringer, grublerier, selvkritik, tvangstanker), som opleves ukontrollerbart og derfor kan sætte dig i følelsesmæssigt ubehag hvor som helst og når som helst, men som alle mennesker faktisk kan opnå kontrol over.

– Angst, som tager førersædet i dit liv og forhindrer dig i at mærke alle de gode ting, der også er, hvilket med tiden kan udvikle sig til depressioner og et konstant overaktivt alarmberedskab, som forstærker angsten.

– Følelsen af ikke at være god nok (lavt selvværd, perfektionisme); at ens værdi som menneske er betinget af noget, fx præstationer. En af de mest invaliderende og svære følelser at have for os mennesker.

– Søvnproblemer, som kan bunde i tankemylder og angst så stærkt, at det kan holde en ellers fysisk udmattet krop vågen. Søvnproblemer kan også forårsages af en unaturligt inaktiv og usund livsstil eller en dagligdag bestående primært af ikke-lystbetonede aktiviteter.

– Et liv i uoverensstemmelse med dine egne værdier og mål, hvilket man uundgåeligt vil mærke fraværet af. Hvis man handler imod sine egne værdier og de mål, man har sat sig, er resultatet psykisk ubehag. Dette er opskriften på meget af den vedvarende nedtrykthed, man kalder depression – særligt hvis man slet ikke er bevidst om sine egne værdier og mål og om det, der driver en. Mange depressioner forsvinder, når tilværelsen bringes i overensstemmelse med det, der faktisk betyder noget for os.

– Et liv i uoverensstemmelse med menneskets basale psykiske behov (fx at høre til, have venner, en intim relation, meningsfulde aktiviteter, føle sig tryg, retning, passende  udfordringer).

– Traumer, som har installeret et konstant alarmberedskab i kroppen og som genspiller sig selv igen og igen for dit indre øje. Psykoterapi for traumer og PTSD handler om at opnå kontrollen, så ikke traumerne styrer dig, men omvendt, og man ikke længere behøver at undgå at komme i kontakt med dem. OBS: Svære følelsesmæssige traumer misforstås rutinemæssigt af psykiatrien, som kalder det ”skizofreni” eller ”borderline” og symptombehandler det med lægemidler.

– Langvarigt indtag af psykofarmaka (lægemiddelafhængighed), som med tiden kan skabe og vedligeholde de selvsamme symptomer, det havde til hensigt at behandle, hvorved medicinen forværrer og vedligeholder lidelsen på langt sigt.

– Aktuelle livskriser eller livsomvæltninger, som aldrig i sig selv må kategoriseres som sygdom, men som kan være så svære og store, at de overgår vores evner og overskud til selv at håndtere, hvorved man risikerer at vælte, hvis man står alene.

– Selvhenførende tanker, som, hvis man hægter sig på dem, helt naturligt fører til følelsen af paranoia og til psykotiske oplevelser, og som den biologiske psykiatri desværre er lykkedes med at få bildt feltet ind er en hjernelidelse, der skal behandles medicinsk. Men faktisk kan det behandles efter samme psykologiske principper som fx angst og depression, og psykotiske oplevelser kan for mange undgås helt, hvis man identificerer det forløb, der leder op til, og fremover anskuer det anderledes.

– Psykoser, som altid har rod i virkeligheden og giver mening ift. aktuelle temaer og udfordringer i vedkommendes liv, og som derfor kan forhindres fremover, hvis man forstår dem og det forløb, der altid leder op til de psykotiske episoder. Det kræver dog, at man interesserer sig oprigtigt for psykoserne og for begivenhederne op til, og ikke uden videre forsøger at slå psykoserne ned med medicin, da dette netop er opskriften på, at de vender tilbage (også selvom den følelsesmæssige bedøvelse kan føles rar og befriende). Psykoser kan også aktiveres af ekstremt søvnunderskud over flere dage, psykisk udmattelse og ubærlig følelsesmæssig smerte, kraftig og vedvarende overtænkning, og for nogen mennesker ved indtagelse af stoffer, hash eller for meget alkohol i kombination med de øvrige triggere. Hvorfor nogen reagerer på stoffer med psykoser og andre ikke gør vides ikke.

Generelt om psykisk lidelse
Psykisk lidelse karakteriseres ved, at ubehaget bliver ved og ved alt imens livsudfoldelsen indskrænkes og ens faktiske værdier og mål sættes på pause, fordi man ”liiige skal have det godt først, og så tilbage til livet!”. Denne rækkefølge føles umiddelbart intuitiv og meningsfuld, men virker sjældent. Tværtimod kan den forstærke ulykkeligheden og skabe illusionen om, at det aldrig kan blive bedre, nu hvor man jo har prøvet så ihærdigt og længe, uden det er lykkedes. Livet er blevet et problem, der skal løses, snarere end et liv, der skal leves.

Men da overskuddet og overblikket til at se vejen ud kan være begravet i tankemylder og svære følelser, kan psykologhjælp blive nødvendigt for at få livet tilbage på sporet – eller for at afværge, at det kører af sporet i første omgang.