Ring til mig på 42 36 14 42

Psykoterapi og psykiske problemstillinger

Arbejdsmetoder – min terapeutiske tilgang

Psykologien er nået langt i udviklingen af effektive behandlingsmetoder, som fører til vedvarende bedring – også næste gang livets kriser og nedture rammer. De får simpelthen ikke længere lov til at vælte dig omkuld og udvikle sig fra kriser og nedture til psykisk lidelse. Men i perioder med stærkt psykisk ubehag oplever man netop ikke denne styring over tankevirksomheden og følelseslivet.

Tværtimod kan man opleve sig styret af tankemylder, evindelige skrækscenarier om fremtiden, grublerier om fortiden, angst, søvnløshed, negativitet og tunnelsyn, selvkritik og vedvarende følelsesmæssigt ubehag – selv på trods af alle de gode ting i ens liv, der også er, men som bare ikke får lov at fylde, når der er angst, usikkerhed, uforudsigelighed eller lavt selvværd på spil. Denne styring af livet kan jeg som klinisk psykolog hjælpe dig med at genfinde gennem terapiformerne Metakognitiv terapi (MCT), Acceptance and Commitment Therapy (ACT), Emotionsreguleringsterapi (ERT) og Mindfulness-Baseret Kognitiv Terapi (MBCT), som alle indeholder effektive metoder til netop dette formål. Dertil metoder fra Åben dialog ved svær psykisk lidelse.

Især den metakognitive metode beviser i disse år, hvordan psykisk lidelse ofte skyldes overtænkning, uhensigtsmæssigt indre-fokus og selve oplevelsen af ikke at kunne kontrollere sine bekymringer og grublerier, hvilket psykoterapien derfor har til formål at opdage og lære, at man faktisk godt kan.

 

OBS: Frem til december 2020 har forskningen og mine igangværende udtrapningsgrupper mit primære fokus, hvorfor jeg kun kan have et begrænset antal klienter i behandling/udtrapning derudover.

Kontakt mig, hvis du ønsker at høre nærmere om ydelser og evt. ventetid.

Nedenunder de forskellige diagnosenavne handler symptomerne som regel om et eller flere af følgende emner:

– Tankemylder (bekymringer, grublerier, selvkritik, tvangstanker), som opleves ukontrollerbart og derfor kan sætte dig i følelsesmæssigt ubehag hvor som helst og når som helst, men som alle mennesker faktisk kan opnå kontrol over.

– Angst, som tager førersædet i livet og forhindrer os i at mærke alle de gode ting, der også er, hvilket med tiden udvikler sig til depressioner og et konstant overaktivt alarmberedskab, hvilket igen forstærker angsten.

– Følelsen af ikke at være god nok; (lavt selvværd, perfektionisme); at ens værdi som menneske er betinget af noget, fx præstationer, hvilket er en af de mest invaliderende og svære følelser at have for os mennesker.

– Søvnproblemer, som kan bunde i tankemylder, angst og stress så stærkt, at det kan holde en ellers fysisk udmattet krop vågen. Søvnproblemer kan også forårsages af en unaturligt inaktiv og usund livsstil eller en dagligdag bestående primært af ikke-lystbetonede aktiviteter.

– Et liv i uoverensstemmelse med ens egne værdier, mål og basale psykiske behov, hvilket man uundgåeligt vil mærke fraværet af. Helt forventeligt vil det medføre intens følelsesmæssigt ubehag, som kun forsvinder til fordel for psykisk trivsel når tilværelsen bringes i overensstemmelse og balance med det, der faktisk betyder noget for os. Dette er opskriften på meget af den vedvarende nedtrykthed, man kalder depression (se mere nedenfor, under svær psykisk lidelse).

– Traumer, som har installeret et konstant alarmberedskab i din krop og som genspiller sig selv igen og igen for dit indre øje, og som det derfor handler om at opnå kontrollen over så ikke det styrer dig – fx som når livet kommer til at handle om at undgå at komme i kontakt med det der. OBS: Svære følelsesmæssige traumer misforstås rutinemæssigt af psykiatrien, som kalder det ”skizofreni” eller ”borderline” for så at blive symptombehandlet med usikre lægemidler – men faktisk kan det ofte behandles effektivt med grundig psykoterapi, når bare det identificeres korrekt, gives den r

– Langvarigt indtag af psykofarmaka (lægemiddelafhængighed), som med tiden kan skabe og vedligeholde de selvsamme symptomer, det havde til hensigt at behandle, hvorved medicinen faktisk forværrer og vedligeholder lidelsen på langt sigt (OBS: Udtrapning af psykofarmaka må aldrig foregå alene).

– Aktuelle livskriser eller livsomvæltninger, som aldrig i sig selv må kategoriseres som sygdom, men som simpelthen kan overgå vores nuværende resurser og kræfter til at håndtere, hvorved man risikerer at vælte, hvis man står alene.

“An abnormal reaction to an abnormal situation is normal behavior”
– Victor Frankl.

– Selvhenførende tanker, som, hvis man hægter sig på dem, helt naturligt fører til følelsen af paranoia og til psykotiske oplevelser, og som den biologiske psykiatri desværre er lykkedes med at overbevise feltet om er noget helt andet end øvrig psykisk lidelse, men som faktisk kan behandles efter samme principper som fx angst og depression (se mere nedenfor, under svær psykisk lidelse).

– Psykotiske episoder, som altid har rod i virkeligheden og giver mening ift. aktuelle temaer og udfordringer i vedkommendes liv, og som derfor kan forhindres fremover, hvis man – sammen med andre – opnår forståelse for dem, og ikke mindst for det, der ledte op til psykoserne. Det kræver dog, at man interesserer sig oprigtigt for psykoserne og for begivenhederne op til, og ikke uden videre forsøger at slå psykoserne ned med medicin, da dette netop er opskriften på, at de vender tilbage – også selvom den følelsesmæssige bedøvelse kan føles umiddelbart rar og befriende. Det er min erfaring, at psykoser aktiveres i forbindelse med en eller flere af følgende forhold: 1) Ekstremt søvnunderskud over flere dage, 2) psykisk udmattelse og ubærlig følelsesmæssig smerte, 3) kraftig og vedvarende overtænkning (at opholde sig konstant i hovedet frem for i livet), 4) for nogle personer ved indtag af stoffer, hash eller for meget alkohol – særligt hvis man har en historik med psykoser. Hvorfor nogen reagerer på stoffer med psykoser og andre ikke gør vides ikke. (se mere nedenfor, under svær psykisk lidelse).

Således ved vi nu, at de forskellige psykiatriske diagnoser har mere til fælles end hvad der adskiller dem, også hvad angår behandling. Behandlingsmæssigt er diagnoserne bogstaveligt talt ligegyldige; ingen diagnose er pr. definition uegnet til psykoterapeutisk og psykosocial behandling, ligesom ingen diagnose bunder i kemiske ubalancer, genetiske defekter, hjernesygdomme eller andre af den biologiske psykiatris myter.

Svær psykisk lidelse

(fx psykoser, svære depressioner, angstanfald og manier)

Psykisk lidelse har altid et forløb; det opstår ikke bare fra den ene dag til den anden, og smerten giver altid mening. Den sværeste psykiske lidelse opstår der, hvor livet i lang tid har været kørt helt af sporet ift. sande værdier og følelsesmæssige behov, og hvor tilværelsen derfor synes meningsløs og totalt ukontrollerbar. Der er noget, man virkelig mangler. Psykiske og følelsesmæssige behov (core yearnings på engelsk; de fundamentale ting, vi som mennesker kræver og længes efter for at trives psykisk) kan fuldstændigt sidestilles fysiske behov som mad, vand og søvn i den forstand, at vi er indrettet sådan, at vi ikke bare kan leve i uoverensstemmelse med dem uden at få det at mærke i form af intens følelsesmæssigt ubehag. Vi ved fx, at mennesket generelt har behov for at høre til, at blive set og forstået, at have venner, at have mindst et intimt forhold til et andet menneske, meningsfulde aktiviteter og projekter, passende udfordringer, at mærke noget, at det giver mening, noget produktivt at give sig til, at have en vis form for rutine, samt at have her-og-nu oplevelser som kontrast til sindets bekymringer og ruminationer (at være i flow, dvs. ude af hovedet).

Den lange tid i smerte har tilmed været fyldt med opslidende forsøg på at få det bedre, som af en eller anden grund ikke har virket, og måske endda virket kontra ved at forværre lidelsen, fordi tilværelsen mere får karakter af et problem, der skal løses end et liv, der skal leves. Vejen fri af lidelsen starter med at man opgiver idéen om at skulle finde ud af det selv – hvad end det så skal indebære en god ven, ens partner, eller en psykolog.

Min erfaring er, at effektiv behandling af svær psykisk lidelse kun kan ske, hvis terapien indebærer: 1) Mindst én form for opmærksomhedstræning og tankehåndteringsteknik (særligt metoderne fra metakognitiv terapi eller ACT), så kontrollen over kaosset i hovedet genvindes, hvilket er et mål i sig selv*. 2) Afklaring af hvilke værdier og basale psykisk behov, der er ramt og utilstrækkeligt opfyldt i den nuværende livsførelse, hvilket der må være tale om, eftersom den følelsesmæssige smerte er så intens og tilbagevendende. 3) Grundig inddragelse af mindst en nærtstående (ven, kæreste, familie, og gerne flere). *Hvis et stærkt negativt eller selvhenførende tankespind opstår i forbindelse med en kraftig underskudstilstand, og man ikke i tilstrækkelig grad har lært at distancere/afkoble sig fra det og bare lade det køre forbi, er der stor risiko for tilbagefald selv efter lang tids symptomfrihed og recovery. Det har jeg desværre set alt for mange gange. Derfor indgår jeg konsekvent aldrig i behandling af svær psykisk lidelse uden en vis grad af enighed om et indledende (men naturligvis ikke udelukkende) fokus på tankehåndteringsteknikker som dem fra metakognitiv terapi og ACT. Kontakt mig for yderligere forklaring og afklaring.