Ring til mig på 42 36 14 42

Udtrapning af psykofarmaka

Hvis du har besluttet dig for at opleve den medicinfri udgave af dig selv, men har svært ved at slippe pillerne, er du ikke alene. Du kan læse mere om hvad udtrapning af psykofarmaka indebærer, hvorfor det kan være så svært og hvordan jeg arbejder med det i praksis i min udtrapningsguide: Udtrapning af psykofarmaka – værd at vide om minimering og håndtering af abstinenser.

Et forløb med henblik på udtrapning indebærer (efter behov):

  • Afklaring af optimale dosisreduktioner ift. at minimere – eller helt undgå – de abstinenser, som kan opstå ved al psykofarmaka efter langvarig behandling
  • Konkrete redskaber og teknikker til at håndtere abstinenserne og en grundig viden til at forstå dem
  • Psykoterapi og psykologiske strategier til at stoppe tankemylderet og håndtere de svære følelser, som medicinen måske hjalp dig med at holde nede
  • Oprigtig behandling af den underliggende årsag til din lidelse, som medicinen måske havde symptombehandlet (såfremt denne stadig er til stede)
  • Tilbagefaldsbehandling

Jeg forbeholder mig retten til ikke at indgå som del i et udtrapningsforløb, hvis jeg på baggrund af indledende samtale og/eller korrespondance vurderer det uhensigtsmæssigt at trappe ud i din nuværende situation. Grundig, evidensbaseret, psykoterapeutisk tilbagefaldsbehandling vil altid være en forudsætning for en vellykket udtrapning, og vil derfor altid foregå før udtrapningen (fx MCT, MBCT eller CBT).

Udtrapning af psykofarmaka bør altid foregå i samråd med praktiserende læge eller tilknyttede psykiater om muligt, og jeg kontakter gerne vedkommende angående din situation (mod samtykke fra dig) med henblik på samarbejde. Hvis din læge har spørgsmål angående din udtrapning eller min rolle i forløbet, er vedkommende meget velkommen til at kontakte mig.

Jeg både arbejder og publicerer forskningsartikler med farmaceuter, praktiserende læger, psykiatere og forskere både nationalt og internationalt angående emnerne udtrapning af psykofarmaka, psykiatri og psykisk lidelse. Vi har gennem årene opbygget et helt netværk af fagfolk inden for området, og vi trækker konsekvent på hinandens viden og sparrer med hinanden ift. udtrapningsproblematikker i praksis.

Udtrapning kan være svært pga.:
– Abstinenser, som kan minimeres – og nogle gange helt undgås – ved en veludført udtrapning. Se vores abstinensskema for hjælp til at holde styr på de typiske abstinenssymptomer. Alt psykofarmaka er afhængighedsskabende i den forstand, at reduktion af en tilvant dosis kan give ubehagelige abstinenser, hvorved fraværet af ubehag afhænger af, at man fortsat tager medicinen. Kroppen vænner sig til medicinen, hvilket man får at mærke som abstinenser i perioden efter dosisreduktion, hvor nervesystemet på ny tilpasser sig den lavere dosis. Abstinenserne skaber illusionen om at medicinen virker (abstinensdepression), fordi de opstår når man reducerer medicinen og forsvinder når man tager den igen. Mange udtrapningsforsøg fejler, fordi abstinenserne fejltolkes som tilbagefald. Derfor skal psykofarmaka udtrappes langsomt, og ofte skal dosisreduktionerne være mindre end hvad den mindste pille tillader.
– Angst og kropslig uro, som det handler om at forstå og håndtere hensigtsmæssigt i den periode, det står på.

– Bekymringer om tilbagefald og om det hele nu skal gå.

– Når følelseslivet vender tilbage efter at have haft låg på i lang tid. Mange oplever det som en stor omvæltning pludselig at mærke følelseslivet igen, som skal forstås og håndteres på ny uden medicin som strategi.
– Manglende tiltro til egne evner, som skal styrkes – eller helt opdages.
– Oprigtig behandling af den underliggende årsag til lidelsen, såfremt den kun er blevet symptombehandlet.

Jeg vil på det kraftigste fraråde udtrapning på egen hånd, da det kan gå galt hvis udført forkert, for hurtigt, med for store dosisreduktioner, på det forkerte tidspunkt eller uden den korrekte viden og støtte undervejs.

Generelt om psykofarmaka
Mange bliver desværre stadig bildt ind, at psykofarmaka virker ved at kurere kemiske ubalancer, hjernesygdomme, genfejl eller andre af psykiatriens mange myter, og at man derfor har et decideret behov for at tage den. Men psykiatriske lægemidler er ren symptombehandling; en måde at dæmpe tankemylderet og de svære følelser på, hvilket selvfølgelig kan føles befriende og attraktivt for den, deroplever sine tanke ukontrollerbare og sit følelsesliv overvældende. Når der er kaos i hovedet og følelseslivet, vil alt, der giver os en pause fra larmen føles som vores ven. Men bagsiden ved at opnå ’kontrollen’ og følelsesreguleringen ad kemiske veje i lang tid er, at man derved aldrig opdager og lærer, at tanker og følelser faktisk er kontrollerbare. Dertil kan man ikke komme til bunds i de primære følelser samtidig med medicinen afskærer kontakten til dem. Det er vigtigt, at man ikke forveksler den akutte og øjeblikkelige symptomlindring med vedvarende bedring, da det er to forskellige ting.

Skriv til mig

Har du spørgsmål eller lignende, så er du meget velkommen til at kontakte mig.