UDTRAPNING AF PSYKOFARMAKA

Hvis du har besluttet dig for at opleve den medicinfri udgave af dig selv, men har svært ved at slippe pillerne, er du ikke alene. Faktisk er det et helt forskningsfelt for sig, hvordan man kommer sikkert og effektivt ud af medicinen igen.

Jeg skrev bogen Noget I bør vide… om udtrapning af psykofarmaka for at formidle den viden og erfaring, vi har fra forskningen, i et letforståeligt og ’brugervenligt’ sprog. Den opgave håber jeg, jeg er lykkedes med. Bogen henvender sig til både patienter, pårørende og fagfolk, og kan købes her.

At trappe ud af psykofarmaka kan være svært pga:

– Abstinenser, som kan minimeres – og nogle gange helt undgås – ved en tilpas langsom og gradvis udtrapning. Alt psykofarmaka er afhængighedsskabende i den forstand, at reduktion af en tilvant dosis kan give ubehagelige abstinenser. Fraværet af symptomerne afhænger altså af, at man tager medicinen hver dag i den dosis, som kroppen har vænnet sig til. På den måde kan abstinenserne skabe en illusion om, at medicinen virker, fordi symptomerne opstår, når man reducerer dosis. Mange udtrapningsforsøg fejler, fordi abstinenserne fejltolkes som tilbagefald. Derfor skal psykofarmaka udtrappes langsomt, og ofte med dosisreduktioner, der er mindre end hvad den mindste pille umiddelbart tillader.

– Angst, kropslig uro og akatisi, som det handler om at forstå og håndtere hensigtsmæssigt i den periode, det står på.

– Bekymringer, fx om tilbagefald, om man nu kan klare det uden medicin, om hvem man er uden medicinen og om det hele nu skal gå. Gennem god psykoterapi, og især metakognitiv terapi, kan man lære at afbryde bekymringer og andet tankemylder fuldstændig. At få styr på tankemylderet et ofte en stor del af en vellykket udtrapning, både under selve nedtrapningen og efter, når det handler om at klare sig uden medicin som strategi.

– Når følelseslivet vender tilbage efter at have haft låg på i lang tid. Det kan være en stor omvæltning pludselig at mærke sine følelser igen. Alt efter hvordan og hvor stærkt medicinen virkede, skal man på en måde lære sig selv at kende igen uden medicinen. Samtidig kan det være en kæmpe lettelse at mærke sig selv igen.

– Manglende tiltro til egne evner, som skal styrkes – eller måske helt opdages.

– Oprigtig behandling af det underliggende problem,

som medicinen kun dæmpede symptomerne på.

Udtrapning af psykofarmaka bør foregå i samråd med egen praktiserende læge eller tilknyttede psykiater om muligt. Behandlingsansvaret vil altid ligge hos lægen. Jeg samarbejder gerne med vedkommende i forbindelse med din udtrapning og øvrige behandling hos mig. Jeg kontakter gerne din læge med henblik på samarbejde, ligesom din læge også altid er velkommen til at kontakte mig. Jeg skal for god ordens skyld understrege, at min ph.d.-grad i psykiatri ikke betyder, at jeg er læge eller psykiater. Jeg er psykolog med ph.d. i psykiatri, fordi min forskning omhandler faget psykiatri og udtrapning.

Jeg vil på det kraftigste fraråde, at man trapper ud af psykofarmaka på egen hånd. Det er potentielt farligt og kan gå galt, hvis udført forkert, for hurtigt, med for store dosisreduktioner eller på det forkerte tidspunkt.

Samtaler om udtrapning hos mig kan indebære:

Afklaring af de optimale dosisreduktioner ift. at minimere – eller helt undgå – abstinenser, baseret på forskningen.
Konkrete redskaber og teknikker til at håndtere abstinenserne mens de står på, samt en grundig viden til at forstå dem.
Tilbundsgående viden om, hvad der sker i hjernen, når man tager medicin og når man trapper ned i dosis.
Psykoterapi og psykologiske strategier at sætte i stedet for medicinen, fx hvordan man via sin egen psyke afbryder det tankemylder og håndterer de svære følelser og traumer, medicinen måske hjalp dig med at holde nede.
Tilbagefaldsbehandling (især ved depression, angst, stress, psykoser og manier).

Generelt om psykofarmaka

Mange bliver desværre stadig bildt ind, at psykofarmaka virker ved at kurere kemiske ubalancer, hjernesygdomme, genfejl eller andre af psykiatriens mange myter, og at man derfor har et decideret behov for medicinen. Dette er imidlertid en uddateret og gammel forståelse af, hvordan psykofarmaka virker. Psykiatriske lægemidler er ren symptombehandling; en måde at dæmpe tankemylderet, de svære følelser og andre vanskelige indre oplevelser på, hvilket selvfølgelig kan føles befriende for den, der oplever sine tanker ukontrollerbare og sit følelsesliv overvældende og smertefuldt. Netop derfor handler psykoterapi om at få styr på såvel tankerne som følelserne – og det kan man.

Når tankere og følelserne gør ondt, og når der er kaos i hovedet og kroppen, vil alt, der kan give en pause fra larmen føles som en hjælp. Bagsiden ved den medicinske følelsesregulering over lang tid er dog, at man derved aldrig opdager, at tanker og følelser faktisk kan kontrolleres via psyken selv. Dertil er det svært at komme til bunds i de svære og ubehagelige følelser, når medicinen afskærer kontakten til dem. Symptomlindring og vedvarende bedring må ikke forveksles. Det er ofte to helt forskellige ting.