UDTRAPNING AF PSYKOFARMAKA

Hvis du har besluttet dig for at opleve den medicinfri udgave af dig selv, men har svært ved at slippe pillerne, er du ikke alene. Du kan høre mere om, hvad udtrapning af psykofarmaka indebærer og hvordan jeg arbejder med det i praksis i de forskellige foredrag og podcasts her på siden.

Udtrapning kan være svært pga:

– Abstinenser, som kan minimeres – og nogle gange helt undgås – ved en tilpas langsom og gradvis udtrapning. Alt psykofarmaka er afhængighedsskabende i den forstand, at reduktion af en tilvant dosis kan give ubehagelige abstinenser. Fraværet af symptomerne afhænger altså af, at man tager medicinen hver dag i den dosis, som kroppen har vænnet sig til. På den måde kan abstinenserne skabe en illusion om, at medicinen virker, fordi symptomerne opstår, når man reducerer dosis. Mange udtrapningsforsøg fejler, fordi abstinenserne fejltolkes som tilbagefald. Derfor skal psykofarmaka udtrappes langsomt, og ofte med dosisreduktioner, der er mindre end hvad den mindste pille umiddelbart tillader.

– Angst, kropslig uro og akatisi, som det handler om at forstå og håndtere hensigtsmæssigt i den periode, det står på.

– Bekymringer, fx om tilbagefald, om man nu kan klare det uden medicin, om hvem man er uden medicinen og om det hele nu skal gå. Gennem god psykoterapi, og især metakognitiv terapi, kan man lære at afbryde bekymringer og andet tankemylder fuldstændig. At få styr på tankemylderet et ofte en stor del af en vellykket udtrapning, både under selve nedtrapningen og efter, når det handler om at klare sig uden medicin som strategi.

– Når følelseslivet vender tilbage efter at have haft låg på i lang tid. Det kan være en stor omvæltning pludselig at mærke sine følelser igen. Alt efter hvordan og hvor stærkt medicinen virkede, skal man på en måde lære sig selv at kende igen uden medicinen. Samtidig kan det være en kæmpe lettelse at mærke sig selv igen.

– Manglende tiltro til egne evner, som skal styrkes – eller måske helt opdages.

– Oprigtig behandling af det underliggende problem, som medicinen kun dæmpede symptomerne på.

Udtrapning af psykofarmaka bør foregå i samråd med egen praktiserende læge eller tilknyttede psykiater om muligt. Behandlingsansvaret vil altid ligge hos lægen. Jeg samarbejder gerne med vedkommende i forbindelse med din udtrapning og øvrige behandling hos mig. Jeg kontakter gerne din læge med henblik på samarbejde, ligesom din læge også altid er velkommen til at kontakte mig.

Jeg vil på det kraftigste fraråde, at man trapper ud af psykofarmaka på egen hånd. Det er potentielt farligt og kan gå galt, hvis udført forkert, for hurtigt, med for store dosisreduktioner eller på det forkerte tidspunkt.

Et udtrapningsforløb hos mig kan indebære:

Afklaring af de optimale dosisreduktioner, som kan minimere – eller helt undgå – abstinenserne, baseret på forskningen.
Konkrete redskaber og teknikker til at håndtere abstinenserne samt en grundig viden til at forstå dem.
Tilbundsgående viden om, hvad der sker i hjernen, når man tager medicin og når man trapper ud.
Psykoterapi og psykologiske strategier til via din egen psyke selv at kunne afbryde det tankemylder og håndtere de svære følelser og traumer, som medicinen måske hjalp dig med at holde nede.
Oprigtig behandling af den underliggende årsag til din lidelse, som medicinen måske (måske ikke) symptombehandlede (såfremt problemet stadig er til stede i dit liv).
Tilbagefaldsbehandling (særligt af depression, angst, stress og psykoser), hvilket har vist sig at være en selvstændig udfordring for mange. Getting well is one thing; staying well is another.

Som forsker indgår jeg i et nationalt og internationalt samarbejde af farmac

Generelt om psykofarmaka

Mange bliver desværre stadig bildt ind, at psykofarmaka virker ved at kurere kemiske ubalancer, hjernesygdomme, genfejl eller andre af psykiatriens mange myter, og at man derfor har et decideret behov for medicinen. Dette er imidlertid en uddateret og gammel forståelse af, hvordan psykofarmaka virker. Psykiatriske lægemidler er ren symptombehandling; en måde at dæmpe tankemylderet, de svære følelser og andre vanskelige indre oplevelser på, hvilket selvfølgelig kan føles befriende for den, der oplever sine tanker ukontrollerbare og sit følelsesliv overvældende og smertefuldt. Netop derfor handler psykoterapi om at få styr på såvel tankerne som følelserne – og det kan man.

Når tankere og følelserne gør ondt, og når der er kaos i hovedet og kroppen, vil alt, der kan give en pause fra larmen føles som en hjælp. Bagsiden ved den medicinske følelsesregulering over lang tid er dog, at man derved aldrig opdager, at tanker og følelser faktisk kan kontrolleres via psyken selv. Dertil er det svært at komme til bunds i de svære og ubehagelige følelser, når medicinen afskærer kontakten til dem. Symptomlindring og vedvarende bedring må ikke forveksles. Det er ofte to helt forskellige ting.